Gå til hovedtekst

Udskrivning af dysetestmønsteret

Udskriv dysetestmønsteret for at undersøge, om blækket sprøjtes korrekt ud af printhoveddyserne.

Se videoen

Bemærk

  • Hvis der løber blæk ud under udskrivning af dysetestmønsteret, vises en fejlmeddelelse på LCD-skærmen.

Du skal bruge: ét ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse

  1. Sørg for, at printeren er tændt.

  2. Læg et ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse i kassette 1.

    Når du har sat kassetten i, vises et skærmbillede til registrering af papiroplysninger på LCD-skærmen. Vælg A4 eller Letter i Str.: (Size:) og Alm. papir (Plain paper) i Type : (Type:), og tryk derefter på knappen OK.

    Vigtigt

    • Dysetestmønstre kan ikke udskrives fra kassette 2. Læg papir i kassette 1.
  3. Træk forlængeren til udbakken ud, og åbn støtten til udbakken.

  4. Tryk på knappen Opsætning (Setup), brug knappen Venstre eller Højre til at vælge Vedligeholdelse (Maintenance), og tryk derefter på knappen OK.

  5. Brug knappen Venstre eller Højre til at vælge Dysetest (Nozzle check), og tryk derefter på knappen OK.

    Dysetestmønsteret udskrives nu.

  6. Undersøg dysetestmønsteret.